Hej alle (:
Her kommer endnu en spring-ud fortælling.
Den handler om en fyr ved navn Simon. Han er 16 år og kommer fra Nivå.
Han gik i længere tid og benægtede sin tydelige interesse for sit eget køn.
Her kommer den reducerede fortælling.
God fornøjelse (:
"Jeg havde gået med en mærkelig fornemmelse i maven siden jeg var 13 år gammel. Jeg kunne ikke rigtigt være med når de andre drenge i klassen snakkede om piger.
Ikke at det generede mig, men efterhånden gav det nogle problemer da pige-snakkerierne tog til. Jeg kunne ikke ikke rigtigt være med i klassens samtaler mere, men snakkede til gengæld mere med de piger jeg kendte og de få drenge, der kunne acceptere, at man ikke havde en kæreste.
Jeg kunne faktisk godt tage mig selv i at kigge efter nogle drenge og synes, at de drenge, jeg kendte, havde ét eller andet som jeg var tiltrukket af. Jeg slog det væk med, at det nok var almindelig beundring. Men der skete aldrig noget lignende med piger.
Da jeg kom op og blev 15 år, havde jeg fundet ud af, at der måske lå noget i det.
Jeg havde hørt lidt om homoseksualitet, men jeg ville ikke selv acceptere at jeg kunne være det.
Jeg prøvede i al anonymitet at komme i kontakt med homoseksuelle drenge via chat på nettet. Efter første chat, hvor jeg snakkede sex med en anden dreng om sex (som jomfru), var jeg ret chokeret. Jeg undrede mig over, hvordan jeg kunne have gjort det, og jeg prøvede at lægge det bag mig ved at sige til mig selv, at sådan noget ville jeg ikke gøre igen.
Jeg havde under samtalen med fyren nydt at snakke med ham, men sådan havde jeg det bare ikke, da jeg loggede af. Jeg var ikke klar til at se mig selv som homoseksuel.
Men i løbet af året fik jeg faktisk chattet om homoseksualitet en del flere gange - dog altid som anonym. Jeg havde en bruger på en ungdomsside, og dér kiggede jeg meget interesseret i homo-debatterne. Dog svarede jeg aldrig på dem.
I klassen havde man nok lagt mærke til min anderledes måde at være på, for et par gange er der direkte og seriøst blevet stillet mig spørgsmålet om jeg var til drenge. Men jeg har altid svaret nej.
Da jeg så fyldte 16 år, var jeg ret sikker på, at jeg altså var homoseksuel, men det var samtidig svært at acceptere, for det føltes jo som en hel anden verden at træde ind i.
Og gennem spring-ud lykkedes det mig at overvinde frygten for, hvad andre ville sige, og jeg begyndte ligeså stille at springe ud for min yderste familie og nogle veninder.
Alle tog det helt perfekte med rosende ord om, hvor modig jeg var osv.
Så kom det til, at jeg skulle fortælle min hemmelighed til mine forældre.
Det blev en aften, hvor min mor ville kramme mig, fordi hun var i så godt humør, og min far fløjtede i køkkenet, og jeg tænkte "I aften er det perfekt", og det var det vidst også. Men mine forældre tog det ikke helt så afslappet som mine veninder og mine kusiner.
De begyndte at spørge, om jeg nu var sikker og sige, at det sikkert bare var en fase, men jeg viste dem forældre-siderne på spring-ud, og derefter påstod de, at de vidste det hele".
I dag er Simon sprunget ud for hele sin familie undtagen hans farmor.
Han mangler også at springe ud for sin klasse. Men han beskriver selv, at han er gået fra at være ham, der ikke kunne acceptere sig selv til at være stolt over at være homoseksuel.
I tiden efter interviewet med Simon er han gået hen og blevet homo-model for Fotograffen, og det har også bidraget positivt til selvtilliden.
Hvis i kunne tænke jer at læse hele Simons historie,
Vi håber i nød historien og sætter pris på en historie fra en fyr på 16 år, som er bøsse, da vi lagde et indlæg ud om en lesbisk kvinde, der var 42 år.
Rigtig god dag (:
V.H. De fire piger
