Susanne, 42 år fra Greve

Hej alle (:

Vi lånte en masse bøger om homoseksualitet på Gentofte Hovedbibliotek.

Og vi lånte bl.a. en bog der hedder ”Lesbisk med forsinkelse”. Den indeholder 15 fortællinger om at springe ud sent i livet.

”Jeg har det som om, jeg står på toppen af et bjerg, og jeg ved ikke om jeg skal gå til den ene eller den anden side. Skal jeg vælge en kvinde eller skal jeg vælge en mand?”

- Susanne, 42 år.

Susanne er 42 år og bor i Greve. Hun har været gift med en mand ved navn Henrik i 16 år. I dag bor hun sammen med Anne, som hun har været registreret partner med siden august 2005. Hun er en af de fortællinger der er i bogen.

Vi synes det kunne være rigtig fedt hvis i læste hendes fortælling, da den virkelig viser hvor meget man kan fornægte sin homoseksualitet på grund af frygt for andres reaktion.

Vi har reduceret hendes fortælling lidt – men hvis i har lyst til at læse hele hendes historie så kan i låne bogen på samtlige biblioteker rundt om i landet.

”Jeg har boet hele mit liv i Greve. Jeg bor i dag sammen med min registrerede partner Anne og mine to børn: Michelle og Christian.

Mit barndomshjem var meget præget af kærlighed. Vi havde et tæt familiesammenhold, og der var mange kys og kram. Men især min far kunne være meget streng, og det fik tit ud over min lillebror Torben. Min bror legede med dukker og interesserede sig for keramik. Ikke typiske drengeting.

Kort tid efter, at jeg var fyldt 18 år, skete det mest forfærdelige, der overhovedet kunne ske i hele mit liv. Jeg fandt ud af at Torben var bøsse. Det var bestemt ikke fordi, jeg syntes, at det var ulækkert. Det var fordi jeg selv var tiltrukket af kvinder, og jeg kunne slet ikke overskue at skulle fortælle mine forældre, at deres andet barn også var homoseksuelt.

Mine forældre havde fuldstændig slået hånden af Torben, da de fandt ud af, at han var bøsse, så hvad ville de så ikke gøre ved mig, hvis de fandt ud af sandheden?

Jeg kunne ikke undvære dem, så jeg gemte mine følelser for andre kvinder langt væk. Jeg var meget glad for Henrik, og jeg elskede ham.

Da jeg var 24 år, havde Henrik og jeg kendt hinanden i otte år, og vi var klar til at gifte os og få børn. Op til brylluppet forelskede jeg mig i en pige.

Engang slap jeg af sted med at drikke hende beruset, og pludselig sad vi og kyssede hinanden. Henrik opdagede det, men gav mig lov til at gøre det, hvis jeg fortalte ham, hvad der foregik. Han vidste jeg var glad for hende.

Dagen efter vi havde kysset og kærtegnet hinanden, snakkede vi ikke om det. Vi lod begge to, som om intet var hændt. Det irriterede mig, at vi ikke bare kunne snakke om det. Jeg prøvede at snakke med hende om det, men det ville hun overhovedet ikke, og så skete det alligevel en gang til.

Henrik og jeg havde et godt ægteskab, og vi havde vores vidunderlige datter. Vi elskede hinanden, men alligevel indledte jeg et forhold til en mandlig kollega, nok mest for spændingens skyld, men selvfølgelig også fordi jeg var forelsket i ham.

Jeg fortalte det til Henrik, og han smed mig selvfølgelig ud. Jeg prøvede at forklare Henrik, at jeg havde dummet mig, og at det var ham, jeg elskede. I tre uger boede jeg hos mine forældre, indtil Henrik tilgav mig, og jeg fik lov at komme hjem.

Efter den affære fik vi vores andet barn, Christian.

Et år efter at Christian var blevet født, indledte Henrik et forhold til en kvinde på sit arbejde, og han besluttede sig for at lade sig skille fra mig. Jeg blev dybt ulykkelig og gik fuldstændig ned med flaget. I en alder af 30 år, skulle jeg til at klare mig selv.

I de næste mange år havde jeg flere mandlige kærester, men jeg blev aldrig rigtigt forelsket i dem. Efter skilsmissen fra Henrik flyttede jeg ind i et lejlighedskompleks, hvor der også var andre enlige kvinder, og vi blev gode venner. Det gjorde mig altid ovenud lykkelig, når det lykkedes mig at få en af veninderne drukket beruset, så jeg kunne give hende massage og forføre hende. Det kunne de ikke modstå, veninderne!

En af dem havde også været sammen med andre kvinder, og hun vidste godt, hvad det drejede sig om. Så det var her, jeg fik min rigtige seksuelle debut i forhold til kvinder.

På det tidspunkt sagde hun: ”Susanne, for fanden smid tøjet og lad mig være sammen dig.”

”Nej, nej” sagde jeg, ”sikke noget pjat.” Jeg blev dødgenert, og hun skulle overtale mig til at gøre det. Selvom det var det eneste jeg ville.

Vi var sammen op til flere gange og havde et meget tæt forhold. Det var helt fantastisk. Alligevel fortsatte jeg med at have mandlige kærester. Det gjorde min veninde også.

Problemet var bare, at jeg blev jaloux på hendes kærester, og det var mærkeligt, at jeg skulle dele hende med andre.

Der gik ti år med samme mønster.

Jeg vidste hver gang, jeg var sammen med en kvinde, at det føltes rigtigt. Men jeg blev ved med at slå det hen og gik hver gang ud og fandt mig en mandlig kæreste.

Jeg følte mig ikke normal. Men jeg havde også mine børn og min mor og far at tage hensyn til. Jeg ville ikke erkende overfor mig selv at jeg var lesbisk. På et tidspunkt kom jeg dog så langt, at jeg kunne begynde at sige, at jeg var biseksuel, også blev det lidt nemmere for mig at acceptere.

En dag satte jeg mig ud på min altan og sagde til mine børn, at jeg ikke ville forstyrres. De kunne mærke, at jeg opførte mig mærkeligt, men jeg ville bare gerne være i fred. Jeg sad alene derude på min altan i flere timer.

Så begyndte jeg at skrive en kontaktannonce: Sød feminin kvinde søger feminin fræk kvinde.

Jeg lagde den op i skabet. Jeg tog den nogle gange frem, læste den, rettede lidt i den og lagde den tilbage i skabet igen. På et tidspunkt besluttede jeg mig for, at den ikke kunne blive bedre.

Årsagen til at jeg skrev en kontaktannonce var, at jeg ikke vidste, hvor jeg skulle gå hen for at få kontakt til lesbiske.

Jeg tog i banken, men løj om hvor annoncen skulle sendes til.

Også gik der igen to måneder, inden jeg fik taget mig sammen til at gå til en anden bank. Denne gang var jeg forberedt, Jeg havde skrevet ’Søndagsavisen’ på en seddel, som var det et bankkup, jeg var ved at begå.

Annoncen blev sendt. Den var i avisen om søndagen.

Det var en lang arbejdsuge, og endelig blev det lørdag, hvor svarerne kom.

Der var 12 svar.

Der var et brev fra en der hed Anne. Anne havde som den eneste skrevet en e-mailadresse.

Okay, tænkte jeg. Det var nemt. Mandag morgen sendte jeg en e-mail fra mit arbejde.

Vi begyndte at maile frem og tilbage. Det var dejligt og meget spændene.

Jeg skrev om mit liv, hvilke interesser jeg havde, hvordan jeg var, og hvordan jeg så ud.

På et tidspunkt foreslog hun, at vi skulle mødes. Ja, svarede jeg. Jeg kan i morgen.

Jeg købte rødvin, hvidvin, rejer og lange røde roser. Jeg mødte en på mit arbejde, som spurgte, om jeg skulle på date, og det svarede jeg ja til.

Det var sommer, jeg så lækker ud, og det var bare fedt. Klokken halv otte ringede jeg på hendes dør i Roskilde. Jeg gav hende et kram og sagde goddag. Min første tanke var, at hun så rigtig sød ud.

Endelig fik vi sat os til bordet med mine medbragte rejer.

På et tidspunkt tog jeg mine bilnøgler op af lommen. ”Skal du ikke have mere at drikke?” spurgte hun. ”Nej, for jeg har jo min bil,” sagde jeg og viftede med nøglerne. ”Medmindre jeg må få lov at sove på sofaen,” spurgte jeg håbefuldt.

”Nej,” sagde hun. ”Det, synes jeg, er en dårlig ide. Jeg synes, du skal sove i min seng.” ”Fint,” sagde jeg.

På et tidspunkt var det tid til at komme i seng. Og vi begyndte at elske .. lige der!! Det var fantastisk.

I starten løj jeg og fortalte mine børn og forældre, at Anne var en veninde fra arbejdet, som lige havde mistet sine forældre og fået fjernet den ene nyre, og så var hun enebarn. Mine forældre fik straks medlidenhed med hende og sagde, at jeg selvfølgelig skulle tage hende med hjem. Det vidste jeg godt, at de ville sige.

En måned senere tog vi væk i en weekend kun os to. Det var en helt fantastisk weekend. Vi elskede hele dagen og vi kom meget tæt på hinanden.

Det var svært at bryde op i slutningen af weekenden. Tiden gik, og vi kom alt for sent af sted, alt for sent.

På vej hjem i bilen fik jeg dårlig samvittighed over at komme hjem så sent. Mine forældre passede børnene, og vi skulle hente dem der.

Jeg var godt klar over at de havde lugtet lunten, for jeg plejede aldrig at være væk i så lang tid.

Og ganske rigtigt havde mine forældre lagt to og to sammen, og de vidste lige med det samme at Anne var mere end en veninde. Der var kold luft.

Jeg fik det skidt, for jeg havde et tæt forhold til mine forældre på det tidspunkt.

Min mor spurgte ”Sig mig, er I kærester eller hvad?” Jeg svarede: ”Ja det er vi vel”.

Min mor fik et chok. Da min far fik af vide, at Anne og jeg var kærester, gik han totalt amok. Han forbød Anne at komme hjem. Han opfattede det som en provokation.

Der gik et halvt år, hvor jeg ikke havde nogen tæt kontakt med dem. Det var kun børnene, der snakkede med dem.

Men jeg holdt fast i Anne. Det gjorde jeg, fordi jeg elskede hende og fordi hun støttede mig.”

Susanne bor nu sammen med Anne. Susannes forældre har accepteret Anne, og præsentere hende nu som deres svigerdatter. Susannes børn, Michelle og Christian, har også accepteret det. Selvom Christian tydeligvis har haft større problemer med det end Michelle.

Dette er en meget inspirerende historie – og vi har valgt at dele den med jer, fordi det giver et rigtig godt billede af at der sagtens kan være lys for enden af tunnelen.

Susanne holdt fast i sin kæreste Anne – og de lever nu et rigtig lykkeligt liv.

Faktisk er en af de første ting Michelle siger til hendes venner er: ”Ja, min mor er altså lesbisk”.

Der kommer flere historier og fortællinger i løbet af de næste dage.

Vi skal prøve at gøre dem kortere ;)

V.H. De fire piger.